fredag den 8. juli 2011

Test af Ajax webapplikationer - Sahi to the rescue

Hvis du står overfor at skulle teste Ajax web applikationer som f.eks GWT applikationer, så vil testframeworket Sahi sikkert være en stor hjælp.

Jeg skriver dette da der ikke er meget omtale om Sahi i danske testkredse. Sahi efter min mening en af de mere gennemtænkte frameworks til at håndtere test automatisering, og den måde som man har valgt at lave browser integrationen er så super elegant at man bliver helt glad af at bruge værktøjet.

Hent sahi her -> http://sahi.co.in/

Når man har installeret værktøjet og startet det kommer der et minimalt vindue med kontroller til at vælge den browser man ønsker at bruge til at optage sin test. Herefter holder man control nede og dobbeltklikker på sin browser for at åbne kontrolpanelet til optagelse og afvikling af test. Herefter er det ikke meget anderledes end at bruge Selenium IDE eller Quicktest Pro.

Når man så har optaget sin test kan man afspille den igen via en hvilken som helst af de understøttede browsere, og vil man have et setup med automatisk test afvikling så kan man anvende Test Maker fra http://pushtotest.com/.

Webinar om Sahi og Test maker -> http://www.pushtotest.com/sahi-ajax-testing-webinar

Ingen kommentarer:

Send en kommentar