lørdag den 28. maj 2011

Hvordan det er at deltage i en Dojo?

Hvordan det er at deltage i en Dojo?

Som en del af en opgave med at lave automatiseret test, skulle vores test team lære at bruge værktøjet Selenium IDE. Først blev vi introduceret til Selenium IDE, og fik et par uger til at lære hvordan det fungerede.

Da vi ikke havde den store fremdrift, blev vi enige om at prøve noget nyt: Dojo. Med Dojo skulle vi prøve at oprette automatiserede testcases i Selenium IDE, og lære at bruge værktøjet. Vi havde en mødelokale med pc og storskærm. To deltagere var i ringen af gangen og skulle oprette automatiseret testcases

Vi brugte følgende metode,: Deltager nummer 1 sætter sig ved tastaturet og deltager nummer 2 sætter sig i rådgiver stolen. Når så de 5 minutter er gået er deltager 1 færdig for denne gang, og deltager 2 sætter sig bag tastaturet og deltager 3 sætter sig i rådgiver stolen. Sådan fortsætter det kontinuerligt, indtil der ikke er mere tid.

Personligt lærte jeg mere på 2 Dojo sessioner f 1 ½ times varighed, end da jeg sad alene foran min skærm og prøvede at sætte mig ind i Selenium IDE. Dojo er virkelig god, når man skal ind i et emne eller teknik. Alle deltagere, der ikke havde den store viden om Slenium IDE, blev eksperter på ingen tid. Desuden havde vi det skægt undervejs.

Dojo teknikken har adskillige fordele, som jeg ser dem

1. Intensiv Læring. Alle lærer hurtigt, da de problemer der opstår undervejs, bliver løst hurtigt af teamet.

2. Aktiv læring – Vi kender alle situationen, hvor vi sidder passivt i et varmt og mørkt mødelokale og ser på en storskæm og hører på en underviser, mens man bliver mere og mere træt, og det er svært at holde fokus. I en Dojo skifter man tit deltagere og alle er aktive. Alle er på og vil meget gerne være med til problemløsningen

3. God til indføring i nye emner og teknikker

Der er dog også ulemper

1. Deltagere, der har en større viden om det emne der er fokus på, kan risikere at kede sig. Det er vigtigt at de ved, at deres opgave er at give deres enorme viden videre, til de andre Dojo deltagere.

2. Alle systemer skal virke. I dette tilfælde testværktøj og det der skal testes (website, webportal etc)

3. Svært at bruge på emner, deltagerne allerede har en stor viden om

Der er nu kun en ting at sige om Dojo. Prøv det, hvis du er med i et team, hvor i skal lære et nyt system eller en ny teknik.

fredag den 20. maj 2011

Videoer fra Seleniumconf 2011

Vi har tidligere udgivet et par af videoerne fra Seleniumconf 2011 her på siden. Der er imidlertid blevet posten en del videoer, så derfor har vi fundet det er bedre at linke til Seleniumconf's egen side med videoer fra SEConf '11.

Linket er siden med videoerne er her: http://www.seleniumconf.com/videos/

søndag den 15. maj 2011

Testing Dojo

Naturligvis handler en testing dojo ikke om kampsport, men i stedet om samarbejde og vidensdeling, man har bare genbrugt nogen elementer fra kampsport træning der gør at testing dojo er et passende navn.
Fremgangsmåden er ret simpel, og metoden passer perfekt til problemløsning og vidensdeling, og vil derfor kunne bruges til at alle emner hvor dette er det essentielle.
For at kunne afholde en testing dojo, skal der være en række faciliteter der skal være på plads:
  • Dette er ikke noget der skal foregå lydløst, så derfor skal man have et lokale hvor det er OK at der minimum er støj på samtale niveau. Et stort mødelokale kan som regel bruges.
  • Der skal være en computer som har en tilsluttet projektor sådan alle kan se hvad der foregår på skærmen.
  • Alle deltagere skal have noget at skrive med og på, da det er essentielt at tage noter under vejs.
  • Et whiteboard eller lignende til at facilitatoren kan tage noter under vejs. Dette kan enten være i mindmap form eller listeform alt efter hvad gruppen er mest komfortabel med.
  • Et velbeskrevet mål for hvad man ønsker at opnå med denne dojo session.
Når de ting er på plads, er det bare at gå i gang. Man deler gruppen op sådan at man kommer til at side ved computeren to og to. Det er vigtig at man løser problemerne to og to da der kommer til at foregå en meget stor vidensdeling mellem de to der arbejder sammen. Dette er lige som i pair-programmering.
Parene får så til sammen ti minutter til at arbejde på problemstillingen. Den ene, aktøren, sidder ved tastaturet, og den anden, rådgiveren, giver sin mening med hele tiden. Det er vigtig der er dialog mellem de to der arbejder på problemstillingen, da det giver de andre i lokalet mulighed for at følge arbejdet bedre. Når halvdelen af tiden er gået, skifter parret så den der sad ved tastaturet nu sidder som rådgiver og omvendt. Dette sikre at man både får prøvet at arbejde med det hands on ved tastaturet, og som rådgiver til den der sidder ved tastaturet.
Hvis der er et lige antal deltagere i en testing dojo, kan man dele deltagerene op parvis sådan de enkelte bevarer den samme makker gennem hele forløbet, hvis man er et ulige antal, eller man bare føler for det, kan man opdele flokken sådan det er en rækkefølge men cykler igennem hele tiden. Hvis man vælger den seneste måde foregår det sådan her:
Deltager nummer 1 sætter sig ved tastaturet og deltager nummer 2 sætter sig i rådgiver stolen. Når så de 5 minutter er gået er deltager 1 færdig for denne gang, og deltager 2 sætter sig bag tastaturet og deltager 3 sætter sig i rådgiver stolen. Sådan bliver man ved til man er kommet deltagerrækken igennem, herefter starter man forfra så mangen gange man har tid til.
De deltagere der ikke har roller aktør eller rådgiver, er observatører. Specielt for observatør rollen gælder det at man ikke taler med mindre man bliver spurgt. Dette er ret vigtigt ellers går der hurtigt kaffeklub i den. Det er facilitatoren der har til opgave at håndhæve disciplinen, og skal naturligvis udvise det bedste eksempel.
Deltagerene tager noter undervejs, og når så det er deltagerns tur til at være aktør eller rådgiver, så vil disse noter være en god hjælp til at huske de ting som deltageren ville bidrage med.
Tips og tricks
  • Det er en god ide at finde veldefinerede opgaver på forhånd. Forvent at problemløsningstempoet i en testing dojo er langt højere end normalt, hvorfor der også skal bruges en del opgaver at løse.
  • Det er også en god ide at sikre sig at alle systemer virker inden testing dojo’en afholdes, der er ikke noget mere irriterende at starte en testing dojo og få alle deltagere opsat på at give den en skalle, og så være nød til at aflyse grundet problemer med systemer eller lign.
  • Det er en god ide at lave en planche eller lignende information radiator med testing dojoens regler som man kan hænge op i selve dojoen sådan ingen er i tvivl.
  • Facilitatoren's forberedelse er nøglen til success.
Referencer
Man kan læse om testing dojos på den engelsksprogede side http://www.testingdojo.org. Hvis man vil læse lidt mere om ideen, er der også en side der omhandler coding dojos: http://www.codingdojo.org/. Sidstnævnte er en offentlig wiki.
Hvis man vil lære om dojo's i forhold til Japansk kampsport, så er wikipedia et godt sted.