torsdag den 31. marts 2011

Selenium Conference - lige om lidt...

Så er der ikke lang tid til Selenium Conference starter. Det er den første af sin art, og bliver afholdt i San Francisco 4 - 6 april. Conferencen er udsolgt og jeg har ikke billet, men jeg er ikke bitter, for jeg ved at Google er indvolveret så mange af de fede indlæg bliver at finde på Google video bagefter.

Hvis man kigger på talerne, så er der en del kendte ansigter med, bl.a Simon Stewart som jo er WebDriver opfinderen, men også en del andre kendte navne er på listen: Adam Goucher og Jason Huggins jo begge er dybt indvolverede i Selenium, samt Dave Hunt fra Mozilla. Der er lagt i ovnen til en aldeles fed conference!

Mere info her: http://www.seleniumconf.com

onsdag den 30. marts 2011

Podcast omkring Selenium som platform for automatiseret web test

Scott Hanselman snakker med Jim Evans omkring det at anvende Selenium som platform for automatiseret web test. Jim Evans er en af de personer der meget indvoldveret i Selenium Webriver og Selenium generelt. Der bliver snakket om Seleniums historie samt Selenium 2 som er den nye måde at lave web tests på. Det er en god halv time der er værd at lytte til hvis man interessere sig for automatiseret web test.

Podcast plus artikel her: http://www.hanselminutes.com/default.aspx?showID=276

Hansleminutes er en blog med et ugentligt podcast omkring .Net udvikling med omgivende teknologier.

fredag den 18. marts 2011

Det første indlæg

Det er så mig der får den usigeligt store ære at lave det første indlæg her på bloggen

Jeg vil starte med at reklamere for vores instruktions videoer. Klik på fanen "Instruktions videoer" i toppen af siden for at se hvordan du arbejder med Selenium IDE. Disse instruktions videoer er naturligvis et work in progress, men allerede nu er der noget at komme efter.

Formålet med denne side er skabe et forum hvor vidende personer kan beskrive war stories og andre guldkorn omkring det at teste software. Vi vil forsøge at have et ekspertforum der dække alle niveauer af software test, og vil derfor kunne besvare de fleste spørgsmål.

Under fanen forfattere kan du se hvem det er der skriver på denne blog.